Hvad er lowcarb livsstil? - Lowcarb livsstil ved Benedikte Jensen, certificeret kostvejleder i LCHF

Hvad er lowcarb livsstil?

Lowcarb livsstil eller lav kulhydratskost går som regel under termet LCHF eller KETO. Fælles er uanset, at man begrænser kulhydraterne i kosten for at gøre kroppen bedre til fedtforbrænding, styrke fordøjelsen og opnå et stabilt blodsukker.

Er fedt og smør usundt på lowcarb? - Lowcarb livsstil ved Benedikte Jensen, certificeret kostvejleder i LCHF

Er det ikke usundt med alt det fedt?

Én af de helt store bekymringer ved low carb kost er det, at man samtidig har et højere indtag af fedt end ved konventionel kost. Fedtindtaget er dog kun et problem ved et samtidigt højt indhold af kulhydrat og kalorieoverskud.

Hvad spiser man på low carb?

De fleste oplever hurtigt, at kosten på en lowcarb livsstil er helt ekstremt varieret - eller kan være det. Man kan vælge og vrage mellem en lang række grøntsager, ost, nødder, kød og meget mere. Man mættes primært gennem sine proteinkilder og dernæst fedt til mæthed.

Hvad er egentlig op og ned i en lowcarb livsstil? Hvad spiser man? Hvad går man udenom? Hvad gavner kosten? Spørgsmålene er mange, og svarene kan såmænd være lige så mange. Jeg vil gennem de forskellige artikler og opskrifter her på siden forsøge at besvare en hel del af de forskellige – og yderst relevante – spørgsmål. Er der noget, du ønsker uddybet eller svar på, er du velkommen til at sende en mail til mig på lowcarb.benedikte@gmail.com

Hvad går man udenom på en lowcarb livsstil?

Kornprodukter som ris, pasta, brød og diverse morgenmadsprodukter. Sukker og sukkerholdige produkter som slik, sodavand og kage. Samt “dårlig kvalitet” fedt som f.eks. margarine, solsikkeolie og majsolie.

Hvad spiser man så på en lowcarb livsstil?

Grøntsager – og masser af dem. Alle former for kål, broccoli, græskar, selleri, bladgrønt og meget andet. Protein – æg, ost, kød, fløde, creme fraiche mv. Fedt – jomfruolivenolie, smør, nødder, kokosolie.. Faktisk er mulighederne ret ubegrænsede, så snart man lærer at se muligheder frem for begrænsninger.

Hvorfor spise lowcarb?

Rigtig mange går lowcarb vejen, fordi de ønsker et vægttab. Andre gør det for at stabilisere fordøjelsen eller få et stabilt blodsukker. Men især vægttab er blandt de flestes ønsker, og her er lowcarb også særdeles velegnet. I princippet taber du dig (ligesom ved alle andre kostretninger) kun, hvis du er i kalorieunderskud. Men det er lettere for mange mennesker at komme i kalorieunderskud på lowcarb kost, fordi du spiser til mæthed – mætheden indtræffer bare efter noget tid hurtigere, hvorfor du automatisk indtager færre kalorier. Samtidig spiser du god og velsmagende mad, der er med til, du ikke går og føler dig konstant sulten med svingende blodsukker og trang til at snacke eller spise utallige mellemmåltider.