Mazarinmuffins

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid personligt været ret stor fan af mazarinkage. Købeslagsen altså. Den der klistrede konsistens, den særprægede smag og chokoladelaget. Jeg ved ikke hvorfor – den har bare altid smagt rigtig godt for mig. Jeg aner til gengæld intet om ingredienserne, for jeg har kun selv haft bagt den som lowcarb version. Lige for tiden har jeg noget med små portioner af bagværk, så derfor var det ret naturligt at prøve, om kagen kunne laves til muffins. Det kunne den – derfor mazarinmuffins.

Fælles for mazarin-udgaverne er dog, at jeg synes, de er absolut bedst på andendagen. Smagen skal lige have lov til at sætte sig. En anden gang skulle jeg lige prøvesmage, mens kagen stadig var varm – don’t do it. Den smager på ingen måde som en lækker mazarinkage, før den bliver kold. 
Nå lang historie kort – disse mazarinmuffins har stået i køleskabet natten over, inden de fik topping på. De er en super lille kompakt bid, uden at det bliver en for tung dessert. Prøv det selv!

Mazarinmuffins - opskrifter dessert bagværk - LCHF, KETO, lowcarb livsstil

Mazarinmuffins

Tilb. tid 30 minutter
Antal 12 stk.

Ingredienser
  

Muffins

  • 1 dåse Butter beans (drænet mængde: 240 g.) (reklamelink)
  • 4 stk. æg
  • 100 g. mandelmel ikke affedtet (reklamelink)
  • 20 g. fiberHusk
  • 50 g. blødt smør
  • 100 g. Sukrin
  • 2 tsk mandelessens (reklamelink)

Topping

  • 75 g. chokolade jeg brugte 60 % med appelsinsmag
  • 25 g. smør
  • 2 spsk kokosfløde det tykke fra en kokosmælk

Sådan gør du
 

Muffins

  • Opvarm ovnen til 175 grader varmluft
  • Hæld bønnerne i en si og hæld væsken fra. Skyld dem grundigt under kold vand
  • Hæld alle ingredienser til muffins i en blender eller foodprocessor og blend til du har en jævn masse
  • Fordel dejen i muffinsforme
  • Bag muffins i 20-25 minutter til du kan stikke en pind i midten af dem uden at der hænger dej ved
  • Lad muffins køle ned

Topping

  • Smelt alle ingredienserne i en gryde eller over vandbad
  • Fordel topping på alle muffins og stil dem på køl
  • Muffins smager bedst helt koldt - jeg plejer at vente til dagen efter med at spise af dem
Mazarinmuffins - opskrifter dessert bagværk - LCHF, KETO, lowcarb livsstil

Nysgerrig på mere? Se flere opskrifter HER

Læg en kommentar