Gratineret fennikel

Fennikel er en forholdsvis uprøvet grøntsag i mit køkken. Gratineret fennikel var faktisk mit første møde med den spøjse grøntsag, som overraskede mig med sin meget særprægede duft og smag af lakrids. Jeg skulle lige komme mig over smagen, for at det ikke smagte mærkeligt i kombination med aftensmad. Derfra gik det fint – for ud over lakrids har fennikel en meget mild smag, som ikke råber særlig højt.

Her er fennikel kun kombineret med krydderier og ost. Det vil sige, den står meget alene. Det kan den også, men jeg vil dog anbefale at lave en god sovs eller dip til, som kan gå godt i spænd med fennikels smag. Jeg kan forestille mig, den ville være suveræn sammen med f.eks. en lækker creme fraiche dip med hvidløg eller krydderier.

Gratineret fennikel - opskrifter - tilbehør opskrifter LCHF lowcarb KETO - Lowcarb Livsstil

Gratineret fennikel

Tilb. tid 30 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 stk. fennikel
  • 300 g. ost, revet gerne en med smag
  • salt, peber, krydderier

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft
  • Halver de to fennikeler og rens dem grundigt for jord mellem bladene
  • Skær det nederste af stokken fra, men sørg for at de stadig hænger sammen
  • Kog de halve fennikeler i 5-7 minutter
  • Lad fennikeler dryppe af og placer dem i et ovnfast fad
  • Drys med krydderier og dæk dem med revet ost
  • Bag i midten af ovnen i ca. 15 minutter

Nysgerrig på mere? Se flere opskrifter HER

Læg en kommentar