Brændende kærlighed med bacontern og rødbeder
Brændende kærlighed hører til klassikerne på det danske aftensbord. Oprindeligt lavet på gode kartofler, men i denne version er denne version lavet på blomkål. Sprængfyldte af kostfibre, vitamin C og folat byder blomkålene ind med masser af sundhed. Blendet med Buko og krydderier bliver det til den lækreste mos, der passer godt til baconternene og rødbederne. Afhængig af hvad man er til, kan man tilsætte forskellige smagsvarianter til mosen, ligesom forskellige typer krydderurter vil gøre sig godt. Kun fantasien og smagsløgene sætter grænser her.
Som tilbehør bruger jeg her i opskriften sprødstegte bacontern og rødbeder, som der hører sig til. Denne ret er en dejlig hverdagsspise, der især egner sig godt til de kølige dage og vintermånederne som comfort food.
Brændende kærlighed med bacontern og rødbeder
Ingredienser
- 1 stk. blomkål
- 100 g. Buko flødeost Smag er valgfri - både natural og smag kan bruges
- Salt og peber
- Bacontern
- Sukkerfri rødbeder
Sådan gør du
- Blomkål fordeles i mindre buketter og koges møre i letsaltet vand
- De kogte buketter kommes i foodprocessoren sammen med buko og blendes godt
- Mosen smages til med salt og peber
- Serveres med sprødstegte bacontern og sukkerfri rødbeder
Nysgerrig på mere? Se flere opskrifter HER